Kan du fortælle os mere om, hvad der er så specielt ved dette område?
Innovationskulturen her smitter og er noget, som folk ofte taler om. Stort set alle stræber efter at gøre en forskel i verden – det er det, der motiverer os hos Google og Alphabet, og jeg tror også, at det er det, der motiverer mange andre, der vælger at bo og arbejde her. I Silicon Valley hersker der et drive for at skabe den fremtid, vi gerne vil leve i, og det gør efter min mening stedet til et af de mest spændende på Jorden.
Hvad er Googles forhold til Mountain View?
Mountain View har været Googles hjem siden 1999, og vi regner med at blive her i mange år endnu. Google valgte at placere vores hovedkvarter i Mountain View, fordi vi elsker alt ved at være her. Vi elsker det smukke Bay Area, den korte afstand mellem universiteterne, de familievenlige omgivelser og chancen for at arbejde i en by i hjertet af Silicon Valley.
Mange af vores ansatte bor og arbejder i Mountain View, og som virksomhed gør vi alt for at være en god nabo. I årenes løb har vi investeret millioner af dollars i lokalområdet ved at give tilskud til Mountain View Educational Foundation for at støtte STEM-undervisning, finansiering af Mountain View Community Shuttle, bidrag til tiltag til bekæmpelse af hjemløshed, projekter til miljørestaurering såsom Charleston Retention Basin og en masse andet.
Og vi er meget stolte over, at Googlere hvert eneste år bruger tusindvis af timer på frivilligt arbejde i Mountain View-baserede organisationer, herunder Community Services Agency of Mountain View, Silicon Valley Bicycle Exchange, skoler i Mountain View og det enestående Computer History Museum.
Hvordan er Gradient Canopy og Bay View en forlængelse af Googles mangeårige forhold til området?
Gradient Canopy er den første bygning, vi har opført helt fra bunden i Mountain View, og vi brugte lang tid på at udvikle et projekt, der på bedste vis afspejler og lever op til byens vision for fremtidens North Bayshore. Gradient Canopy nytænker arbejdspladsen med intentionelt design, der inviterer lokalområdet ind, integreres harmonisk med naturen, skaber stor økonomisk værdi for byen og derudover er en gevinst for vores medarbejdere, der elsker at bo og arbejde i Mountain View.
Allerede inden pandemien brød ud var en del af magien ved Googles arbejdspladser, at disse rum er sunde, bæredygtige og praktiske, og at de afspejler, hvad Google går ud på. Det fantastiske design skaber omgivelser, som folk gerne vil opholde sig i, hvilket vi fik bevis på, da næsten halvdelen af vores globale arbejdsstyrke frivilligt valgte at vende tilbage til kontoret, da der blev åbnet op igen. Takket være vores projekter, vi har skabt helt fra bunden, kan lokalområdet nu få glæde af vores erfaringer og indsats. Vi går højt op i, hvordan disse rum kan engagere de lokale og være med til at skabe et bedre fællesskab og sundere liv.